Så har jeg fået en fodscanning og den viste, at jeg ikke umiddelbart behøver indlægssåler. Men da jeg har achillesproblemer i øjeblikket, blev jeg anbefalet at købe en god sportssål med gel i hælen - og det har jeg så gjort. De gamle indlægssåler var gift for mine achilles pga. hårdheden, så de er lagt på hylden nu.
I går løb jeg så med de nye såler og det gik supergodt. Jeg løb 8 km. med Hellas i roligt tempo, og mine achillessener var næsten ikke ømme bagefter. Sålerne føltes rigtig dejlige at løbe i, så jeg håber virkeligt, at der nu sker fremskridt.
Sålerne blev købt i Intersport og kostede 250,-
De hedder Step In Wind fra Sidas og kan ses her.
Update 12/8-2007: Efter 2 løbeture i min ferie måtte jeg konstatere, at sålerne ikke var bløde nok i hælen. Min Fys sagde at jeg skulle købe nogle såler som var bløde over det hele og med gel i hælen. De såler jeg købte havde en hård plastikskål til hælen - dog med et hul med gel til hælen. I Jylland fandt jeg et andet par som netop var blød i hele sålen og med ekstra gel til hælen. De er perfekte at løbe i og jeg kan mærke at min ømhed er meget mindre end før. De nye såler hedder Action Contour fra Sofsole og er købt i SportMaster til 220,-
Jeg har fået en henvisning fra min læge og aftalt en tid hos Osted Fysioterapi. Jeg har valgt at prøve chokbølgebehandlinger mod min achillessenebetændelse og jeg vil også have testet min løbestil endnu engang med henblik på at få lavet nye indlægssåler. Osted Fysioterapi laver bla. SuperSole indlægssåler som jeg har hørt godt om på dourun.dk - så det bliver spændende at se.






