Mine achillessener har det super (7-9-13) 
Jeg har ikke løbet i snart 1 måned nu men har tilgengæld cyklet 3 gange om ugen. Jeg er ikke øm længere hverken når jeg trykker eller når jeg cykler. Det er helt fantastisk. Jeg er dog overbevist om at jeg snart skal påbegynde noget styrketræning af achilles igen, hvis de skal holde til løb til næste år. Jeg planlægger nemlig ikke at starte med løb igen før til foråret næste år. Denne gang vil jeg helt af med det skidt. Det er trælst at have døjet med det i knap 2 år. Jeg har heldigvis fundet glæden ved at cykle på min racercykel, og har meldt mig ind i CSC's cykelklub (mit arbejde), så jeg bliver sponsoreret med både tøj og motionsløb - det kan bare ikke være bedre.







