Øv. Så er jeg tilbage hvor jeg startede i november. Mine achilles kunne ikke holde til mit gamle tempo, så jeg var begyndt at få ondt igen. Nu har jeg sat tempoet gevaldigt ned med ca. 1 minut pr. kilometer og lunter nu afsted i 5:30/km. Det går tilgængæld super nu med 2 x 5 km. om ugen. Jeg har lavet en træningsplan (igen) og denne gang SKAL jeg holde den. Jeg starter med 3 x 5 km. om ugen og øger 1 km. totalt om ugen i 3 uger derefter 1 uges restitution hvor jeg ikke øger. Det skulle betyde at jeg i uge 25 løber 3 x 10km som er mit mål for resten af året. Jeg fulgte en tilsvarende plan sidste år og det gik fint. Jeg nåede op på 3 x 10 km om ugen. Det hele faldt dog til jorden, da jeg begyndte at sætte tempoet op. Nu må vi se hvor langt jeg når!
Tilbagegang igen
onsdag, februar 4, 2009
Skrevet af Morten kl 21:49 | Dagbog | Kommentarer (3) | Link






